Hvordan verbal kommunikation & Body Language er følsom over for forskellige kulturer

Verbal og nonverbal kommunikation varierer meget fra kultur til kultur. Noget, der føles positivt at en amerikaner, såsom at gøre øjenkontakt eller tilbyde en opmuntrende hånd gestus, der kan træffes på en helt anden måde i et andet land. Pitch, volumen og pacing af tale tager også forskellige for forskellige mennesker.

Hænder

Amerikanerne traditionelt hilse ved at ryste hænder. En stærk håndtryk betragtes som en positiv ting. I mange asiatiske og afrikanske kulturer, er en ikke-kontakt hilsen foretrækkes, såsom en bue eller bringe begge hænder sammen foran dig, som om i bøn. Asiater og dem fra Mellemøsten foretrækker en blød håndtryk til den traditionelle virksomhed amerikansk rækkevidde. Den "A-OK 'hånd tegn (tommelfinger til pegefinger) er en positiv i Amerika og en fornærmelse i mange europæiske lande.

Øjne

I Amerika er det et tegn på respekt og ærlighed at gøre direkte øjenkontakt med alle. I Asien er det anset for uhøfligt at gøre den slags øjenkontakt med dem, myndighed eller ens ældste. Vesterlændinge overveje facial følelser for at være en god ting. I Østen, måske et smil indikerer ikke lykke. Det kan være et signal om, at du er blevet misforstået eller at skjule forlegenhed.

Verbal

Folk fra angelsaksiske lande venter deres tur til at tale, hvis de har lært deres manerer. Afbrydelse anses uhøflig. I mange latinske kulturer afbryder er ikke uhøflige og forventes. Asiatiske kulturer ofte ventetiden-din-turn-reglen til yderligheder, hvilket giver en pause inden besvarelsen. Pitch og volumen er også forskellige kulturer. Amerikanerne f.eks normalt tale med en lille stigning, og kun hæve deres stemmer i vrede eller ophidselse, mens portugiserne tale i større pladser og mængder under normal samtale.